Tandblegning
Hos nogle mennesker ændres tændernes farve som en naturlig del af det at blive ældre, idet emaljen slides og tandbenets varme farve skinner igennem.
Gældende for de fleste aflejringer på tænderne er, at udefra kommende faktorer så som kaffe, te, rødvin og læskedrikke er stærkt medvirkende til misfarvning af tænderne. Også nydelsesmidler som lakrids og tobak samt visse former for flydende medicin, for eksempel jernmikstur, kan medføre misfarvninger
Mange mennesker er selvsagt kede af misfarvede tænder, og vil gerne behandles kosmetisk og slippe af med misfarvningerne.
I USA har man udført tandblegning i mere end 50 år, i Danmark har tandlæger gjort det siden 1989. Blegning ved hjælp af kemikalier er en metode til at fjerne misfarvninger, der er trængt ind i emalje og tandben (dentin).
Tænder kan misfarves udefra (ekstern) eller indefra via tandens nerve, pulpa (intern). De udefra kommende misfarvninger er nemmere at behandle, end dem der kommer indefra.
Interne misfarvninger kan opstå i forbindelse med en død nerve, specielt efter et slag på tanden. Herved kan der opstå blødninger i nerven, og blodpigmenter kan aflejres i tanden, som bliver misfarvet og nogle gange endda helt blå.
Interne misfarvninger kan også skyldes påvirkninger i fostertilværelsen, for eksempel hvis moderen får medicin som tetracyklin. Det indbygges i tanden under dens dannelse. Også visse arvelige sygdomme kan sætte spor i tænderne, som så bliver misfarvede på grund af defekt emaljestruktur.
Det aktive stof i tandblegemidler er brintoverilte eller carbamidperoxid, som trænger ind i tandens overflade og fjerner eventuelle farvestoffer.