Paradentose

Paradentose er sammen med tandkødsbetændelse de to mest almindelige sygdomme i tandkødet. Og de er meget udbredte.

Har man en tandkødsbetændelse, der ikke behandles, kan den sprede sig ned til de dybereliggende væv, hvilket kan medføre varigt tab af tandens rodhinde samt opløsning af knoglen som tanden sidder i. Denne udvikling kaldes paradentose. Der er ved denne sygdom sket en opløsning af rodhindefibrene med efterfølgende tab af knogle. Herunder bliver den naturlige tandkødslomme mellem tandkødet og den enkelte tand ofte dybere. Dermed kan tandsten og bakterier trænge endnu dybere ned under tandkødet, hvilket medfører yderligere tab af tandens rodhinde, hvilket i sidste ende kan medføre, at tænderne løsner sig og falder ud.

Behandling af Paradentose!

Da paradentose sjældent udviser symptomer før temmelig langt inde i forløbet, er det vigtigt, at man regelmæssigt får målt sine tandlommers dybde hos tandlægen.

Såfremt paradentose behandles, kan tandkødet genvinde sin naturlige sundhed, men fæstet som tanden, grundet betændelsen har mistet, gendannes ikke. Det kan derfor være nødvendigt at gå oftere til regelmæssig undersøgelser og tandrens for at vedligeholde den gode tandstatus.

Husk du er altid velkommen til at kontakte os ved yderligere spørgsmål! Som patient hos os anbefaler vi altid at man er tilmeldt Sygeforsikring Danmark! På den måde har man mulighed for at få tilskud til sine behandlinger!